top of page

Grundtvig og Amanda

Lars Thorkild Bjørn

Trykt i Fyens Stiftstidende 27. Juni 2005 (overskriften er bladets!)


For 150 år siden holdt N.F.S. Grundtvig en valgtale i Kerteminde om bl.a. Danmark og Europa. Han vandt over modkandidaten og sad i knap fire år som Kerteminde-kredsens mand i Folketinget.

Det bliver en lang tunnel, råbte den nyvalgte folketingsmand fra Kertemindekredsen, da Bondevennernes initiativrige A. F. Tscherning i november 1855 anbefalede at etablere en undersøisk forbindelse under Storebælt. Det var under behandlingen af loven om jernbaner, at Tscherning, der altid var fuld af nye ideer og tanker, anbefalede, at man lod sig inspirere af englænderne, der byggede milelange gange i kulminerne og netop var ved at bygge en hestevej under Themsen i London.

Folketingsmanden, der råbte højt i salen, var N. F. S. Grundtvig. Han havde som 72-årig vundet valget i Odense Amts 2. valgkreds og sad nu igen i Rigsdagen.

I disse dage er det 150 år siden, Grundtvig stillede op på Torvet i Kerteminde. Sammen med sin ældste søn Johan var han ankommet til fiskerbyen om aftenen onsdag den 20. juni og blev modtaget af apoteker Fribert. Næste formiddag gik turen til valgstedet på Torvet ved kirken, hvor Grundtvig holdt sin valgtale.

Torvet i Kerteminde c 1850:


I talen beskæftigede han sig næsten udelukkende med Danmarks stilling til Europa og Fællesforfatningen, hvilket han iflg. Fyens Stiftstidende håbede "måtte geråde Danmark til ære og selvstændighed i det indre og ydre"

Han var modstander af fællesforfatningen for det danske monarki som kongeriget var blevet påduttet af Preussen og Østrig. Man kaldte det Den europæiske Nødvendighed. Allerede i 1853 havde Grundtvig givet udtryk for denne storpolitiske nødvendighed i sangen "Kærlighed til Fædrelandet".

Modkandidaten, smed Niels Hansen fra Havndrup, lagde i sin valgtale stor vægt på indførelse af næringsfrihed og afskaffelse af fæstevæsenet, som han mente var påtrængende på Kertemindeegnen. Loven om fæstegårdes overgang til selveje var et vigtigt emne på valgmødet i Kerteminde. Grundtvig talte varmt for denne sag, men advarede imod en tvangslov for godsejere til at sælge. Under debatten tog Grundtvig ordet for at oplyse de vælgere, der mente, at han var herremand og derfor ikke ville arbejde for fæsteafløsningen. Han fortalte, at det var hans nyligt afdøde kone Marie, der havde været ejer til en herregård og ikke ham. Hun havde ladet godt halvdelen af gårdene overgå til selvejendom til en særdeles fordelagtig pris for bønderne. Denne udtalelse blev modtaget med overordentlig levende bifald af tilhørerne.

Foto af mindesten over MARIE:


Udfaldet af Folketingsvalget i Kerteminde blev, at Grundtvig fik 499 stemmer mod smedens 212 stemmer.

Hermed kunne Grundtvig begynde sin femte og sidste periode som medlem af Folketinget, som sammen med Landstinget udgjorde Rigsdagen. Tidligere havde han repræsenteret Præstø og Skælskør Valgkredse, men nu var han "kommet over Storebælt, for at bejle til bruden" - som han senere selv sagde om valget i Kerteminde.

Denne valgperiode blev hans længste, knap fire år i Folketinget. Og hvad fik han så udrettet i den tid, han var valgt på Fyn?

Ved gennemlæsning af Folketingstidende fra disse år viser det sig, at Grundtvig tog ordet i salen omkring 250 gange. Desuden kom han ofte med spontane ytringer, det vil sige tilråb fra salen. Grundtvig yndede denne vekselvirkning, ligesom han under forhandlingerne mange gange vandrede rundt i Folketingssalen.

Grundtvig var en farverig politiker, der befandt sig bedst blandt venstrefløjens yderligtgående demokrater. Han blandede sig i alt og var efter andre politikere, der talte "pluddervældsk". Danske love skulle skrives forståeligt og på dansk. Hans væsentligste indsats var kampen for frihedsrettighederne og det danske.

I en tidligere rigsdagsperiode, havde Grundtvig været med til at vedtage to love, der fik særlig betydning på Fyn, nemlig sognebåndsløsning og forældres ret til selv at sørge for deres børns undervisning. Det blev forløberen for friskoleloven. Sidstnævnte lov skyldtes et privat forslag fremført af pastor Daniel Hass, (Christen Kolds ven fra opholdet i Tyrkiet), der også sad i Folketinget.

Nu, da Grundtvig var blevet valgt i den kreds, hvor Christen Kold havde sin højskole og friskole, var det klart, at interesse for skolespørgsmål ikke blev mindre.

Således arbejdede Grundtvig for at få seminariernes monopol på at uddanne lærere brudt. "Det ville være godt, at der blev fri konkurrence til at uddanne lærere, som nogenlunde kunne udfylde de krav, der måtte gøres for almuen og folk i almindelighed."

Grundtvig sagde, at "livet i denne verden, vort forhold til os selv og til vore omgivelser - det skal der oplyses om i skolen."

Han ville ikke have, at religion skulle være en skolesag: "Der har ikke været noget mere fordærveligt for kristendommen og for al religion, end at troes-sagen er gjort til udenadslæsning og lektielæring i skolerne," sagde han og tilføjede: "Jeg lægger eftertryk på navnet folkeskole - ikke en kirke-skole."

I en debat om borger- og almueskolen foreslog Grundtvig, at lærerembeder skulle besættes ved valg for at "sikre dem, der ønskede, at finde dygtige skolelærere." Han talte også for en folkelig oplysning om fædreland, modersmål og forfatningen - "thi det er disse tre ting, der lære os at kende ethvert rigtigt folk på jorden."

Med Grundtvigs indtryk fra opholdene i England gik han ivrigt ind i diskussionen om næringsloven. Hvor købstæder og lavsvæsen tidligere havde behersket næringslivet, ønskede Grundtvig, at "enhver mand skulle have frihed til at ernære sig med sine egne hænder ved hvilket som helst arbejde han kunne finde."

Under debatten om fri næring for værtshuse sagde Grundtvig, at der kun var én måde, hvorpå man kunne begrænse drikkeriet, og det var at skaffe folk bedre fornøjelser.

Dog var han meget imod at yde statsstøtte til Det kgl. Teater. Derimod ville han at Det kgl. Bibliotek burde støttes væsentligt.

Efter et utal af indlæg om næringsloven blev den vedtaget og blev nok på det økonomiske område disse års største reform. Erhvervslivet havde fået sin grundlov, og i dens tegn gik handel og industri en blomstring i møde som aldrig før. Mange fra landet søgte til byerne for at finde arbejde i de liberaliserede håndværksfag.

Men heller ikke Kertemindekredsens særlig problemer glemte Grundtvig i rigsdagsarbejdet. Da man behandlede spørgsmålet om frigivelse af sejladsen over Storebælt, holdt Grundtvig et langt oplæg om Kertemindes muligheder for at blive overfartssted mellem Sjælland og Fyn.

Han fremhævede byens fordele med den lette adgang til Odense, og at havnen almindeligvis var isfri i længere perioder end andre fynske havne. Desværre var havnens størrelse for beskeden til, at større dampskibe kunne svaje rundt, hvorfor han anmodede indenrigsministeren om at hjælpe byen med et lån på 6000 rigsdaler til uddybning af havnebassinet. Det kunne "fremme den kommunikation, som indbyggerne troede kunne være til gavn for mange flere end dem selv."

Årene som Kerteminde-kredsens mand på tinge blev Grundtvigs sidste og samtidig længste folketingsperiode.

Ved valget 14. juni 1858 lod Grundtvig sig ikke opstille til Folketinget. Han havde været aktiv politiker i 10 år siden valget til den grundlovgivende rigsforsamling i 1848. Desuden var han to måneder tidligere blevet gift med den 32-årige enke Asta Reedtz, der medbragte fire mindreårige børn i ægteskabet.

Dog var han som 83-årig i 1866 en kort tid medlem af Landstinget valgt i Horsenskredsen.

67 views0 comments

Recent Posts

See All

Comentários


bottom of page