1871 - 1874
Den fattige snedkersøn,
der blev ven med
Grundtvig søn og gift med
Grundtvigs yngste datter
Download hele dagbogen her (58 sider):
Introduktion til Kristian Poulsens Dagbog 1871-76.
v/ Lars Thorkild Bjørn
I forbindelse med indsamling af kilder til Knud Søndergaards bog om Asta Grundtvig (Forlaget Vartov) kom jeg 2012 i forbindelse med arkitekt Niels Grundtvig-Poulsen i København. Han lånte mig sin tipoldefar Kristian Poulsens dagbog til afskrivning. Dagbogen omfatter perioden 1. januar 1871 til april 1876 – dog med lange ubeskrevne perioder.
Publikationen her omfatter foruden selve dagbogsteksten med notater en beskrivelse af Kristian Poulsens liv og en oversigt over personer, der er nævnt i dagbogen. Endvidere dr. med. Kristian Poulsens egen livsbeskrivelse afleveret til Ordenskapitlet i forbindelse med tildelingen af Ridderkorset i 1917.
Ligeledes fik jeg af Niels Grundtvig-Poulsen tilladelse til at affotografere det fotoalbum, som han havde arvet fra sin tipoldemor Asta Marie Elisabeth Frijs Grundtvig. En del af disse fotografier er benyttet som illustrationer for dagbogen.
Jeg er taknemlig for, at nu afdøde Niels Grundtvig Poulsen lod mig låne dagbogen og billedmaterialet. Ligeledes er jeg taknemlig for den vejledning, som jeg har fået af nu afdøde prof. K. E. Bugge. Jeg vil desuden rette en tak til Jes Fabricius Møller ved Ordenskapitlet for fremskaffelse af Kristian Poulsens livsbeskrivelse samt en stor tak til Liselotte Larsen ved Grundtvig Biblioteket i Vartov.
Jeg stødte første gang på Kristian Poulsens navn i forbindelse med Grundtvigs yngste søn Frederik Langes udgivelse af et naturhistorisk skoleblad ”Brevduen”. Det var Kristian Poulsens opgave med sin tydelige og ensartede håndskrift at skrive artiklerne ind, så de kunne overføres via en litografisk metode til stentrykplader.
Snedkerfamilien fra Adelgade
Kristian Poulsen voksede op i et ludfattigt
snedkerhjem i det indre København
præget af arbejdsløshed. I dagbogen beskriver han gentagne gange sine forældres og hans egne tilbagevendende pengeproblemer. I forbindelse med et teaterbesøg med drengene fra Store Tuborg, beskriver han situationen: ”hjemme sad ved en halvslukt lampe mine forældre og min søster, uden tvivl sultne! Det var koldt i stuen, og jeg, jeg gik til lystighed. Hvilken modsætning?”
Kristian var på dette tidspunkt elev på ”Det Forenede Velgørenheds Selskabs Drengeskole”. Skolen var oprettet af Frederik Barfod i 1834 for ubemidlede drenge. Undervisningen var gratis og blev meddelt af ulønnede lærere. Det betød, at der var tilknyttet ualmindelig mange lærere som havde et andet arbejde ved siden af.
Hvorledes Kristian har fået kontakt med Grundtvigs søn Frederik Lange er uklart, men selv fortæller han i dagbogen (5. februar 1871) om sit første besøg i det grundtvigske hjem på Store Tuborg, som fandt sted i marts 1868.
Da Frederik Lange udgav det første eksemplar af ugebladet Brevduen har han åbenbart fået Kristian til at udføre selve skrivningen, så Louis Kleins Stentrykkeri kunne overføre indholdet til stenplader og fremstille litografiske tryk. Brevduen udkom i 4-sidede håndskrevne numre fra 6. dec. 1868 – 5. dec. 1869. Gennem dette arbejde stiftede Kristian også bekendtskab med de øvrige skribenter Viggo Alfred Poulsen (senere botaniker), Gerhard Hornemann (landsarkivar) og Svend Høgsbro (Venstre- politiker og minister) samt de to kunstnersønner Joakim og Niels Skovgaard , der illustrerede det lille ugeblad. Hvor redaktionen samledes er uklart, men fremstillingsmetoden krævede måske, at Kristians arbejde foregik på Louis Steins værksted.
Kristians første festlige sammenkomst på Store Tuborg var til et bal i forbindelse med Frederik Lange Grundtvigs 15-års fødselsdag den 15. maj 1869. I sommerferien 1870 har Frederik og Kristian været sammen på en flerdagestur til Møn.
I dagbogen fortæller Kristian hjerteskærende om den store forskel mellem det ludfattige snedker-hjem i Adelgade og mødet med den jævnaldrende Frederik Lange Grundtvig i hjemmet på Store Tuborg. Her oplevede han et hjem optaget af tidens samtale om politiske spørgsmål og fru Astas gæstfrihed. Han har været med Frederik på ture i naturen og på teater. Indimellem har han også afløst Frederik med at læse op for den svagtseende Grundtvig. Men ellers ser det ikke ud til at Frederik har haft nogen direkte forbindelse med ”den gamle”.
I dagbogen identificerer Kristian sig så meget med Grundtvigfamilien på Store Tuborg, at han efterhånden omtaler livet her i vi-form.
Frederik Lange Grundtvigs barndom
Frederik Lange var trods sin fars righoldige bibliotek langt fra noget ”stuebarn”. Han elskede naturen og omgangen med dyr.
Frederik Langes første 4 leveår hos en enlig far, der var travlt optaget af det kirkelige og politiske liv har nok ikke været de letteste år. Først med Grundtvigs giftermål med fru Asta får han en ”mor”, og familien flytter fra lejligheden på Nørre Voldgade og ind i ”Gladhjem” på Frederiksberg. Her blev han en del af børneflokken sammen med fru Astas 5 børn fra Palsgaard, hvoraf den ældste af drengene Niels var blot et år ældre end Frederik.
Grundtvig udviste dog særlig omsorg for Frederik. Drengen opholdt sig ofte hos ”den gamle” i studereværelset, hvor han lyttede til faderens fortællinger og digte og forsøgte sig som rimsmed. Således udgav Grundtvig i 1865 en lille digtsamling ”Småvers” med den 11-årige søns rim.
Frederik Langes litterære debutbog ”Småvers” med 18 digte, der afspejlede begivenhederne omkring 1864. Længs t.h. ses fader Grundtvigs motto fra bogens side 2. Det kgl. Bibliotek tvivlede i flere år på at indhold virkelig var skrevet af den 11-årige Frederik Lange. Bogens mål: 15,3 x 9,6 cm.
N. F. S. Grundtvigs sindssygdom i 1867 medførte en omkalfatring af det lykkelige familieliv på Frederiksberg. Grundtvig kom på ”rekreation” i Frederiksdal. Her havde fru Asta lejet en villa på Nybrovej 455, og havde aftalt med den unge læge fra Risskov Jacob Sparrewohn, at han skulle tilse den syge Grundtvig.
Hele børneflokken der nu også omfattede fru Astas og Grundtvigs lille datter, Asta på 7 år blev splittet op. Den ældste 18-årige Sophie blev sommerelev på Askov Højskole og sønnen Niels på 14 år kom til en præstefamilie nær Aarhus, mens de 3 yngste Amalie på 12, Holger på 10 og Asta på 7 år rejste med lærerinde Caroline Larsen til hendes hjem i Tøstrup på Djursland. 12-årige Frederik kom med til Frederiksdal og boede i værelse med læge Sparrewohn. Det er fra sommeren ved Furesøen, at Frederiks første skriftlige natur iagttagelser stammer. I september 1867 blev Grundtvig erklæret rask, og i løbet af efteråret er familien atter samlet på den af fru Asta nyindkøbte Strandvejsvilla Store Tuborg.
Fru Asta på Store Tuborg
I dagbogen skriver Kristian ikke noget om Grundtvig. Det var fru Asta, der havde pengene og klarede de store afgørelser med hensyn til husførelsen og de mange, der besøgte ”den gamle”.
Efter brylluppet med Grundtvig køber den nygifte fru Asta for egne penge ”Gladhjem”, som deres fælles bolig. Hun åbnede det grundtvigske hjem for ”vennerne” og fik gode folketingsmænd og præster til at stå som indbydere til de store Vennemøder.
Det er nok begrænset, hvor meget fru Asta har taget sig af sine børns pasning og opdragelse. I hendes opvækst som komtesse på Frijsenborg og fra hendes første ægteskab som geheime-konferensrådsinde på Palsgaard havde hun været vant til, at man havde ansatte til den slags. Folkeholdet i ”Gladhjem” og på Store Tuborg var omkring 15.
Fru Asta delte Grundtvigs syn på det folkelige. Derfor ønskede hun, at børnene i hjemmet skulle møde andre personer end de adelige familiemedlemmer og intellektuelle. Således indbød hun højskolekarle fra Grundtvigs Højskole på Marielyst til juletræsfest i det grundtvigske hjem og elskede hver søndag, når de jyske rigsdagsmedlemmer kom til spisning. Måske har Frederik Langes venskab med Kristian været et tilfredsstillende eksempel for fru Astas opfattelse af Grundtvigs ord om ”solen står med bonden op, slet ikke med de lærde”. Kristian var ikke bondesøn, men et barn af folket.
Bekendtskabet med fru Asta har betydet meget for Kristian. Til sit underhold modtog den fattige Kristian pengegaver, ofte uddelt af Hr. Jacobsen, forstander på Velgørenhedsskolen. En del af disse penge har formodentlig været fra fru Asta.
Kristian Poulsens karriere
1874 påbegyndte Kristian sine studier i zoologi ved Københavns Universitet, men skiftede senere til medicin. Han fik sin embedseksamen i 1881 og blev samme år gift med Asta Marie Elisabeth Frijs Grundtvig. Brylluppet stod i Vartov kirke på hendes afdøde fars 98 års fødselsdag 8. sep. 1881. Bryllupsfesten blev holdt i Det Kongelige Københavnske Skydeselskabs festlokaler med et stort opbud af godt 70 gæster fra begge familier, personlige venner og grundtvigske kredse.
Kristians gode ven og brudens bror Frederik Lange Grundtvig deltog ikke i festlighederne. Han var en måned tidligere blevet gift med svenske Christina Nilsson ved et vemodigt bryllup i Kgs. Lyngby kirke. Frederik var af sin onkel og værge kammerherre Hans Carlsen, Gammel Kjøgegaard blevet frarådet at købe en gård i Småland og forlod desillusioneret og i dybeste hemmelighed Danmark få dage efter sit bryllup og emigrerede til USA.
Efter en kort tid som praktiserende læge i Jystrup fik Kristian en strålende karriere som hospitals-læge med anatomi og kirurgi som speciale. Der henvises til hans egen levnedsbeskrivelse til Ordenskapitlet ved modtagelsen af Ridderkorset i 1917 – se bilag på de bagerste sider.
Foruden sin doktordisputats og div. tidskriftsafhandlinger, navnlig om kirurgiske emner, udgav Kristian Poulsen i 1890 og 1893 en Anatomi for Sygeplejersker.
Kristian Poulsen døde i 1931 og Asta i 1939. Der var to børn i ægteskabet, henholdsvis Nikolai Frederik Severin Grundtvig Poulsen og Amalie Louise Benedicte Poulsen.
Lars Thorkild Bjørn Ålsgårde 25. november 2022
Download hele dagbogen via dette link (58 sider):
Comments